Tag på guideskole i spanien

Guideuddannelse tæt på en af verdens smukkeste storbyer

5 uger på første parket ud til det Baleariske Hav i Spanien, det er hvad du rejser ned til, hvis du tager vores guideuddannelse i Spanien.

Vores dejlige 4-stjernede hotel Aqua Hotel Promenade ligger i Pineda de Mar, kun en lille times kørsel udenfor Barcelona. Et hotel med en fantastisk placering og skønne faciliteter. Her skal du tilbringe størstedelen af de næste 5 uger på guideskolen.

Pineda de Mar ligger i Catalonien, som er midt imellem Middelhavet og Pyrenæerne. Det er et område med et fantastisk hav, gyldne sandstrande, og et rigt liv i form af butikker, caféer og restauranter. Her har du mulighed for at se unikke seværdigheder, snuse til den katalanske kultur og smage lækker spansk mad. I din fritid kan du slappe af på stranden og tage en dukkert i det flotte blå hav, som har fået EU's blå flag for renlighed.

Barcelona er en af Europas førende storbyer, hvilket giver rig mulighed for shopping, skønne restaurenter og caféer samt spændende historie og arkitektur. På en af de udflugter, som er inkluderet i uddannelsen, tager I en tur til Barcelona, og oplever byen på nærmeste hold.

Kort sagt får du mulighed for at lære guidelivet at kende i området nær Spaniens næststørste by.

Tag toget til Spanien

Fordi vi tænker på bæredygtigheden og miljø, har vi valgt at tilbyde vores elever på guideskolen i Spanien, at de kan bytte flyet ud med tog. Det giver lidt længere rejsetid end turen med fly, men den sparer meget CO2. Og som en bonus giver den ekstra rejsetid muligheden for, at man virkelig kan lære sine nye venner og fremtidige guidekollegaer at kende på turen. 

Hvis du vælger toget, skal du ikke betale ekstra, selv om en flybillet i dag ofte er billigere end en lang togrejse. Vi dækker den ekstra omkostning, hvis du helst vil med toget.

Vil du vide mere om turen til guideuddannelsen med tog, så ring til os på tlf. 60 13 23 71.

Læs mere om vores holdning til bæredygtighed her

Husk at prisen inkluderer; fly tur/retur, bagage, håndbagage, hotelophold på 4-stjernet hotel, transfer tur/retur fra lufthavnen, morgenmad, aftensmad, undervisning og skolematerialer.

Har du spørgsmål til vores guideuddannelse i Spanien, så ring på telefon 70 211 222.

Aqua hotel promenade - Pineda de Mar

Farvel lejlighed, hus eller værelse i Danmark, og goddag guidehotel i Spanien. Den næste måned hedder din adresse Aqua Hotel Promenade - Pineda de Mar – Spanien.

Guideskolen ligger på Costa Brava i Spanien kun 60 kilometer fra centrum af Barcelona. På Pineda de Mars første strandrække i de skønneste omgivelser af hav og byliv ligger Aqua Hotel Promenade, et attraktivt 4-stjernet hotel, hvor du skal bo og koncentrere dig 100% om at blive guide. Med kun få meter til badestrand, butikker, restauranter og caféer er alle muligheder åbne.

  • Dobbeltværelse med balkon, som du deler med en anden elev
  • Satellit-tv
  • Sikkerhedsboks
  • Klimaanlæg
  • Trådløst internet mod betaling
  • Eget bad og toilet
  • Rengøring flere gange om ugen med skift af håndklæder osv.
  • Morgenmad og aftensmad

Ved hotellets lækre poolområde kan du læse på guideopgaverne, mens du nyder solen og en kop spansk kaffe. Her er flere solterrasser, barer og restauranter. Desuden er der mulighed for fitness og massage.

Selve guideuddannelsen foregår primært i hotellets konferencelokaler og på fællesarealerne. Service og Co. stiller høje krav til faciliterne, og Aqua Hotel Promenade har bl.a. moderne av-udstyr til undervisningen. Meget af tiden rykker vi undervisningen udenfor, fordi en del aktiviteter foregår ved poolområdet, på stranden og i området omkring hotellet.

Uden mad og drikke duer helten ikke

Det er derfor vigtigt, at du får gode og solide måltider, så du har energi til at lære. Inkluderet i dit ophold er en varieret morgen- og aftenbuffet med mange forskellige kolde og varme retter med alt fra lokale katalanske retter til spanske nationalretter samt retter fra det internationale køkken. Velbekomme!

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe til os på 70 211 222.

Bliv børneguide

Børneguidekurset er en unik mulighed til dig, der lever et aktivt liv, elsker at arbejde med børn og unge, og gerne vil kombinere det med et job som guide. Her får du det bedste fra begge verdener!

Kurset afvikles i Salou på det 4-stjernede hotelkompleks Estival Park. Prisen inkluderer indkvartering i delt dobbeltværelse og naturligvis lækker morgen- og aftenbuffet.

Med et børneguidekursus giver du dig selv muligheden for at arbejde på nogle af de største og bedste resorts i verden. Der er flere og flere charterselskaber, som udbyder børneklubber til alle aldre, så mulighederne for at kombinere jobbet som guide med masser af aktiviteter, sjov og leg er mange.

Du behøver ikke at være professionel. Det vigtigste er, at du er en dygtig servicegiver, at du nyder en aktiv livsstil, og at du holder af at arbejde med børn og unge. Måske har du passet naboens unger, måske har du været pædagogmedhjælper eller har en uddannelse inden for børn- og ungeområdet. Det er ikke så afgørende. Vigtigst er lysten til at arbejde med netop denne gruppe feriegæster. En gruppe som på alle måder er den mest taknemmelige og givende, men som selvfølgelig har brug for ekstra omsorg, opmærksomhed og tillid.

Kurset omhandler:

  • Organisering af aktiviteter og lege
  • Jobbet på et familieresort
  • Børns udviklingsstadier
  • Børn med særlige behov
  • Regler og etik
  • Krop og motorik
  • Dans og bevægelse
  • Programmer og shows

Efter kurset ansætter de involverede selskaber de kvalificerede medarbejdere, som de skal bruge til deres teams. Du er ikke forpligtet til at søge arbejde hos præcis dem, fordi du deltager i kurset. Service & Co. samarbejder med en lang række resorts rundt om i verden, så andre arbejdsgivere er også en mulighed. Ligeledes kan Service & Co. være behjælpelig med at finde andre guidejobs, hvis nedenstående selskaber ikke ønsker at tilbyde dig ansættelse.

Involverede selskaber:
TUI, Bravo Tours, Cosmo Entertainment, Apollo, Folkeferie & Langley

Bliv sport- og aktivitetsguide

Kurset afvikles i Salou på det 4-stjernede hotelkompleks Estival Park.

Lever du et aktivt liv, og gad du godt kombinere guidejobbet med at arbejde med sport og aktivitet, så har du nu en unik mulighed for at kombinere det bedste fra begge verdener.

Med et sport- og aktivitetskursus giver du dig selv muligheden for, at arbejde på nogle af de største og bedste sportsresorts.

Der er flere og flere charterselskaber som udbyder aktiv ferie, så muligheden for at kombinere jobbet som guide med en masse aktiviteter er oplagt.

Du behøver ikke at være professionel sportsudøver, vigtigst er det, at du er en dygtig servicegiver og at du nyder en aktiv livsstil.

Kurset omhandler:

  • Organisering af sportsbegivenheder
  • Alt om centerkonceptet
  • Aktiv gæsteservice
  • Kost og krop
  • Aktiviteter for alle aldersgrupper
  • Tag træningen med på ferie
  • Jobbet på et sportsresort
  • Guide, instruktør eller entertainer?

Efter afsluttet kursus ansætter de involverede selskaber de kvalificerede medarbejdere, som de skal bruge til deres teams. Du er ikke forpligtet til at søge arbejde hos præcis dem, fordi du deltager i kurset. Service & Co. samarbejder med en lang række resorts rundt om i verden, så andre arbejdsgivere er også en mulighed. Ligeledes kan Service & Co. være behjælpelig med at finde andre Sport- og aktivitetsjobs, hvis nedenstående selskaber ikke ønsker at tilbyde dig ansættelse.

Involverede selskaber:
Club La Santa, Playitas, TUI, Cosmo Entertainment, Acttiv & Vital Ocio