Service&co. guideskole på Malta

Velkommen til Malta

Der er et utal af gode grunde til at vælge et guideskoleophold på Malta. Den smukke og ”rå” natur, de gyldne sandstrande, det fantastiske vinter klima, de blå laguner, det historiske vingepust fra blandt andet Korsridderne, og ikke mindst fantastiske Mellieha Holiday Center der lægger grund og faciliteter til vores elever i 5 uger. Alt dette kun ca. 3 timers flyvetur fra Danmark.

På Mellieha Holiday Center kommer du så tæt på det ”ægte” liv som guide, som det er muligt. Du bor og lever sammen med 4 andre elever i et 70 m2 stort feriehus med privat gårdhave og tagterrasse.

Mellieha Holiday Centre er tegnet af den danske arkitekt, Hans Munk Hansen, og hotellet ligger på en af Maltas bedste placeringer, blot 300 meter fra en af øens bedste sandstrande. Feriebyen byder på et væld af lækre faciliteter: stor udendørs pool, bar, restauranter, supermarked, fitnessrum, voksenpool, børneklubber og selvfølgelig Folkeferie.dk danske rejseledere. Du er altså lige midt i en dansk feriedestination, mens du lærer alt det du behøver for at blive en dygtig guide.

På Malta er vejret fantastisk hele året. Når vi besøger øen i november og december, kan du regne med temperaturer på ca. 18-20. Grader. Øen har ca. 3.000 årlige solskintimer og det subtropiske middelhavsklima sikre, at du sagtens kan pakke shorts og T-shirt i kufferten. Når solen ikke er fremme kan det blive lidt køligere og der kan også falde lidt regn, så husk også en god sweater og en paraply.

På Malta er med sine blot 316 km2 en Ø med masser seværdigheder og inkluderet i guideskoleopholdet er selvfølgelig en tur til øens hovedstad Valletta. Her finder man, som mange andre steder på øen, levn efter blandt andet tempelfolket, romerne, araberne og de mange riddere. Der er et utal af museer, kirker, fæstninger og templer. Og det er ikke uden grund at mange film bliver optaget på Malta. Blandt andet første afsnit af Games of Thrones.

Når man går rundt i Vallettas gader, kan man næste mærke stemningen fra gamle tider og udsigten ud over byens naturhavn, vidner om de mange søslag, som der er fundet sted der.

Når du booker dit guideskoleophold på Malta, er du sikker på godt vejr, skønne faciliteter og 5 uger på en helt unik Ø.

Husk at prisen inkludere; fly tur/retur, bagage, håndbagage, hotel ophold på 3-stjernet hotel, transfer tur/retur fra lufthavnen, aftensmad, undervisning & skole-materialer.

Ring på telefon 70 211 222 og hør mere.

Mellieha holiday centre*** - Malta

Farvel lejlighed, hus eller værelse i Danmark, og goddag guidehotel på Malta. Den næste måned hedder din adresse Mellieha Holiday Centre - Mellieha – Malta, hvor du skal bo og koncentrere dig 100% om at blive guide.

Guideskolen ligger små 2 km. fra Mellieha by og 25 km. fra Maltas hovedstad Valletta. Med et busstoppested lige udenfor centret er det nemt at komme rundt på øen. Med kun 300 meter fra Maltas bedste sandstrand ligger Mellieha Holiday Centre***, som er et attraktivt feriecenter med adgang til pools, restaurant, fitness, fodboldbane, tennisbane, og bordtennis.

Derudover kommer du til at bo i et skønt feriehus, som du deler med 3 andre elever. Huset har 2 soveværelser, en stor stue, et stort lyst badeværelse samt fuldt udstyret køkken. Huset har egen lukket gårdhave med siddepladser både i sol såvel som skygge - OG en tagterrasse med havudsigt.

Desuden får du:

  • Dobbeltværelse, som du deler med en anden elev
  • Gratis WiFi
  • TV med danske kanaler
  • Sikkerhedsboks mod beregning
  • Klimaanlæg i store soveværelse samt i stuen.
  • Eget bad og toilet
  • Rengøring flere gange om ugen med skift af håndklæder osv.
  • Fælles aftensmad

Ved hotellets lækre poolområde kan du læse på guideopgaverne, mens du nyder solen og en esspresso, som du kan købe i Joseph´s Bar. Det er en populær bar, hvor du også kan købe veltilberedte burgere, salater, pizza, mm.

Selve guideuddannelsen foregår primært i hotellets konferencelokaler og fællesarealer. Service og Co. stiller høje krav til faciliterne, og Mellieha Holiday Centre har bl.a. moderne av-udstyr til undervisningen. Meget af tiden rykker vi undervisningen udenfor, fordi en del aktiviteter foregår ved poolområdet, på stranden og i området omkring centret.

Uden mad og drikke dur helten ikke

- derfor er det vigtigt, at du får gode og solide måltider, så du har energi til at lære. Inkluderet i dit ophold er en varieret aftenbuffet med både internationale samt lokale retter. Velbekomme!

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe til os på 70 211 222.

Vinterguide på enten ski eller snowboard!

Tag med på det ekstra Alpinkursus for dig som har gået på Service & Co.

Lille land - store bjerge

Kurset foregår i Pyrenæerne. Alpinskolen ligger i lilleputstaten, Andorra, kun 4 timers kørsel fra Barcelona. Andorra er en selvstændig stat, der måske er mest kendt for Europas laveste tax-freepriser. Men landet tilbyder bestemt også enestående naturoplevelser med imponerende bjerge, dejligt kildevand og frisk luft. Og så er der fine skiforhold med godt terræn for alle udøvere. Den lille bjergby Arinsal er centrum for det alpine tillægskursus, der kan bestilles hvis du har gået på Service & Co. Guideskole.

Vi indtager området omkring Arinsal, Pal og Arcalis, og du bor i den hyggelige bjergby, Arinsal, på Hotel Xalet Besoli, der er et enkelt og typisk hotel for unge skientusiaster. Byens beliggenhed er i øvrigt det ideelle for uddannelsen til alpinmodulet. Liften er lige ved indgangen til hotellet og det alpine område Arinsal/Pal, hvor undervisningen i sneen foregår. Opholdet inkluderer desuden en dagstur til ski-resortet Arcalis, samt en halvdags shoppingtur til Andorra by.

7 dage på pisterne med liftkort og skilærere

Alpinkurset er komplet og består af syv hele dage på pisterne inklusiv liftkort, samt professionelle skilærere, så du skal ikke bruge mange lommepenge for at klare dig. Der er undervisning alle dage, og målet er at give dig det nødvendige supplement til dit netop overståede guidekursus. Det handler ikke om at blive skiinstruktør eller mester i slalom. Derimod forbereder kurset dig på jobbet som vinterguide, så du også kan løse denne opgave.

Opholdet afspejler jobbet som skiguide

Du er konstant i gang under hele forløbet. Hver dag er du på ski sammen med de engelsktalende ski-instruktører, som underviser på alle niveauer fra nybegynder til “professionel”. Du kan starte på kurset som nybegynder og alligevel nå at lære tilstrækkeligt til at klare dig som skiguide ude på pisterne. De danske instruktører følger dig på bakken, og underviser hver aften i teori efter dagens udfordringer i sneen. Således får du det nødvendige indblik i sikkerhedsforhold, og jobbets mange andre funktioner. Det handler om pistevisning, picnic i 2.000 meters højde, udflugter i området og om at arrangere slalomkonkurrencer og afterskiing.

Indkvartering og forplejning

Du bliver indlogeret på et enkelt hyggeligt lokalt hotel i dobbelt- eller tresengsværelse. Opholdet inkluderer halvpension.