Har du en ordentlig sygedomsforsikring?

Når du tager på guideskole, er det vigtigt, at du er "rigtigt" forsikret. Guideskolen er en uddannelse, som blandt andet på grund af uddannelsens længde ofte IKKE er omfattet en almindelig års-rejseforsikring.

Derfor anbefaler vi, at du tegner en sygdomsforsikring via os. Forsikringen dækker under hele dit guideskoleforløb, selvfølgelig også hvis du tilmelder dig ekstra kurser. Forsikringen dækker alt m.h.t. sygdom, bagage, tyveri, tandskader m.m. Hos Service & Co. samarejder vi med Dansk Rejseforsikring.

Hvis du har forsikring fra eget forsikringsselskab, skal vi have oplyst forsikringsselskab samt policenummer inden afrejse til guideuddannelsen.Vær opmærksom på, at din forsikring skal dække under hele uddannelsesforløbet i udlandet.

Dansk rejseforsikring

Hvis du har spørgsmål må du meget gerne ringe ind til os på 70 211 222.

Pris 575,- for grunduddannelsen i Spanien og på Malta. Bemærk, bestiller du et ekstra kursus stiger prisen tilsvarende de ekstra dage.
Pris 350,- for Alpinkursus i Andorra.

Skal du på rundrejseuddannelse i Asien, venligst kontakt os, da der er andre forsikringforhold.

Hvis du må afbestille?

Selv om man ikke forventer, at der skal ske noget uforudset, der gør, at man må afbestille guideuddannelsen, så hænder det desværre alligevel ind imellem.

Afbestillingsforsikringen sikrer dig, at du kan få refunderet ALLE dine penge, hvis du p.g.a. sygdom eller skader hos dig selv, eller i din nære familie, ikke kan deltage på den valgte uddannelse.

For at afbestillingforsikringen kan træde i kraft skal du kunne dokumentere med en gyldig lægeerklæring. Altså gælder forsikringen ikke, hvis du har ændret mening og ikke vil afsted.

Forsikringen dækker dig helt op til afrejsen, og skal ALTID bestilles inden du betaler dit depositum.

Hvis du har spørgsmål må du meget gerne ringe ind til os på 70 211 222.

Pris 895,- /2.095,- ved rundrejse.

Er du nød til at tage hjem fra guideuddannelsen?

Afbrudt opholdsforsikring dækker dig, hvis uheldet er ude, efter at du er ankommet til guideskolen, og du bliver syg, eller får en skade der gør, at en læge eller dit forsikringsselskab "beordrer" dig hjem. Afbrudt opholdsforsikring sikrer dig, at du kan få refunderet pengene for de resterende dage, du har tilbage på guideskolen.

F.eks. bliver du syg og skal hjem efter en uge på guideskolen, så får du refunderet et beløb der svarer til 4 ugers guideskole.

Forsikringen dækker IKKE, hvis du rejser hjem efter eget personligt valg. Der skal foreligge en erklæring fra læge og forsikringsselskab der bekræfter, at du skal have behandling i Danmark.

Hvis du har spørgsmål må du meget gerne ringe ind til os på 70 211 222.

Pris 595,- Forsikringen kan ikke tegnes på rundrejselederuddannelsen eller Alpinkursus.