jobgaranti med service&co guideskole

Jobgaranti®

Hvad er det for en Jobgaranti®?

Jobgaranti®, er et Service & Co. registreret varemærke. Det betyder for dig, at du som udgangspunkt når du starter din uddannelse på Service & Co. har jobgaranti. 

I løbet af uddannelsen ser vi på den enkelte elevs kvaliteter og vurderer om man har været interesseret, vist vilje og ikke mindst deltaget aktivt i uddannelsen. Desuden vurderes den enkelte elevs modenhed, evne til teamwork, social og kulturel forståelse samt resultaterne fra de forskellige eksamener.
Service & Co.s mange instruktører afgør i samarbejde med vores karrierecenter, om den enkelte elev er klar til at få indfriet sin jobgaranti.

Vi er klar til at sende dig ud med en jobgaranti i hånden, når vi: 

1) Ved, at du er klar til at springe ud i guidejobbet indenfor 3 måneder efter endt guideskole
2) Tror på, at du kan klare dig super fantastisk som guide
3) Kan se, at du kan bestride alle de forskellige jobs, som du kan få som guide

Det er faktisk ikke så svært. 

1) 95% af vores elever får jobgaranti
2) 100% af de elever der ønsker at arbejde som guide, hjælper vi med at finde et arbejde
3) Vi hjælper også de elever i arbejde, som ikke får jobgaranti. Her finder vi det arbejde, som passer til den enkeltes kvalifikationer. 

Generelt set kvalificeres over 95% af vores elever, så man skal decideret modarbejde, glemme at møde til timerne eller have en anden agenda end at tage en uddannelse, hvis man ikke skal få tilbudt et job efterfølgende.
Vi gør os utrolig umage med at finde de rigtige jobs til vores elever og vores karrierecenter, har samtaler med hver elev, for at sikre sig det helt rigtige match.

Med Jobgaranti® i hånden søger hver enkelt elev, enten på skolen eller efterfølgende, aktivt job hos Service & Co.s mange samarbejdspartnere. Vi holder overblikket over ansættelser via vores unikke jobbank, så vi til stadighed kan sende jobsøgende elever til samtaler indtil jobgarantien er indfriet for den enkelte.

Det er en forudsætning for jobgarantien, at du ved uddannelsens afslutning er fyldt 18 år, og en fordel hvis du har et kørekort. Vi samarbejder dog også med forskellige partnere, der ikke kræver at deres ansatte har et kørekort, så hvis du ikke har et, udelukker det bestemt ikke dine muligheder. Ring til os på 70 211 222, hvis du er i tvivl.

Vejen til et rejseguidejob

I afslutningsfasen på guideskolen kommer der to til fire rejsebureauer ned og afholder jobsamtaler. Har du interesse i disse firmaer, kan du vælge at gå til en samtale om et guidejob hos en af dem.
Ud over samtalen med et firma, skal du til en samtale med en af Service & Co.s egne jobkonsulenter. Igennem denne samtale får vi en idé om, hvilke interesser og drømme du har, og om at du helst vil være børneguide, skiguide, udflugtsguide eller måske noget helt andet. Derefter kan vi rådgive dig om, hvilke firmaer, der har det rigtige job til dig.


Fra du har afsluttet guideskoleuddannelse til, at du står med en kontrakt i hånden, kan der gå alt mellem en dag og tre måneder. Vi har cirka 60 forskellige samarbejdspartnere og tidspunktet for, hvornår du kommer ud som guide, afhænger af, hvornår selskaberne mangler nye guider, og ikke mindst, dine ønsker.
Du kan også komme i arbejde senere, hvis du har nogle ting hjemme i Danmark, der skal afvikles så som uddannelse, lejlighed og arbejde.