EN FANTASTISK OPLEVELSE OG VENNER FOR LIVET...
EN FANTASTISK OPLEVELSE OG VENNER FOR LIVET...

Meget mere tropeparadis

Tillægskursus – 2 ugers ø-hop
Pris: 9.995 kr.

Kan man nogensinde få nok af Thailand…Nej vel! Så hop med ud på ø-eventyr efter 4 uger i det nordlige Thailand og Bangkok og tag på opdagelse i det smukke sydlige Thailand med 14 dages ø-hop.

I de to uger har du rig mulighed for både oplevelser og afslapning oven på de 4 foregående uger. Der er kun planlagt 2 timers undervisning om dagen, så resten af tiden kan bruges på at udforske den thailandske kultur, de hvide bounty-strande og det krystalklare vand - både over og under overfladen.

Vi rejser rundt fra sted til sted, så går du og drømmer om et fremtidigt job som rundrejseleder, er de 2 uger en oplagt mulighed for at samle erfaringer og få en fornemmelse af jobbet.

Turen starter med at vi tager nattoget sydpå til Surat Thani, der ligger ud til Den Thailandske Golf. Efter ankomst til Surat Thani er der transfer til Khao Sok Nationalpark, hvor vi i de næste par dage skal opleve ægte junglestemning og den smukke natur helt tæt på i små træhytter.

Vi kommer til have 3 overnatninger på Khao Sok Tree House ***, hvor der bl.a. er gratis wi-fi, renseri- og vaskeriservice. Men det lidt mere interessante er nok oplevelses-mulighederne, mens vi bor der. Gå på jungle-eventyr og oplev fx elefanttrekking, kanoture på Cheow Lan Lake og/eller skytrekking.

Efter Khao Sok tager vi på ø-hop og første destination er Koh Tao. En rigtig lille perle af en ø med smukke strande, backpacker-stemning og fantastiske dykker- og snorkling sites. Her skal vi bo 3 nætter på Montalay Beach Resort, som ligger på øens østkyst og har udsigt til Tanote Bay, der er kendt som et bade-paradis med fint blødt sand og smukt udsyn.

Videre fra Koh Tao skal vi med båd til Koh Phangan. Øen er meget kendt for sine smukke sandstrande, der benyttes til alt fra solbadning, snorkling til en enkelt solnedgangsdrink eller til de meget berømte Full og Half Moon Party’s. Vi skal bo på Bayshore Resort, der ligger ud til Haad Rin beach – over 80 meter af lækker hvid sandstrand. Hotellet ligger meget centralt ift shopping, restauranter og nattelivet.

Fra Koh Phangan tager vi en enkelt dag til Koh Samui, hvor vi tilbringer natten på First Beach Bungalow, inden turen går mod Danmark. Og er der flere lommepenge tilbage, kan de nemt bruges her på shopping eller udflugter – se fx den store Buddha figur eller øens fantastisk flotte vandfald. Du kan selvfølgelig også bare slappe af med en god omgang massage på stranden.

Daglig morgenmad er inkluderet i prisen.

Bestil 4 ugers guideskole i Thailand
Med mulighed for 2 ugers Ø-hop