EN FANTASTISK OPLEVELSE OG VENNER FOR LIVET...
EN FANTASTISK OPLEVELSE OG VENNER FOR LIVET...

GUIDE PÅ DIN EGEN RUNDREJSE

Hos Service & Co. tilbyder vi en målrettet rejselederuddannelse til rundrejser i hele verden i samarbejde med de skandinaviske rejsearrangører. Service & Co. har skabt en ny og anderledes uddannelse for unge mennesker, der vil lære noget, og som gerne vil langt ud i verden i selskab med andre unge. Guideskolen i Thailand er for dig, der holder af at rejse i eksotiske lande og har en drøm om at komme til at arbejde som rejseleder.

Ønsker du at vide mere om uddannelsen som rejseleder? Så ring til tlf. 70 211 222.

Thailand, Vietnam, Laos og Cambodja - oplev 4 lande på 7 uger! På vores rejseleder uddannelse får du hundredvis af oplevelser og et målrettet uddannelsesforløb, der ikke findes andre steder i Skandinavien. Hos os får du et internationalt diplom og en unik jobgaranti hos en af vores mange partnere i rejsebranchen. Service & Co’s uddannelse som rundrejseleder adskiller sig noget fra guideskoleopholdet i Spanien. Det er et eksklusivt forløb med et begrænset antal deltagere, som har fokus på de individuelle opgaver, som en rejseleder skal kunne håndtere.

Guide på din egen rundrejse Uddannelsen starter med 3 ugers intensiv undervisning i Hua Hin i Thailand, hvor du lærer de almindelige kundskaber, som en rejseleder skal kunne. Derefter rejser du ud på den første del af rundrejsen, hvor du ser, hvordan en rundrejse arrangeres og udføres i praksis, hvorefter du selv skal planlægge den videre tur som rejseleder. Det er ’learning by doing’, når det er bedst! Når vi forlader Hua Hin tager vi mere "oplevelsesbrillerne" på, og du skal derfor ikke forvente den samme teoretiske undervisningsmængde på den sidste del af uddannelsen. Når det så er sagt, så er der selvfølgelig dagligt lagt opgaver ind, og du må indstille dig på lange dage.

I Vietnam skal du selv ud og prøve kræfter med at være rejseleder. Her sætter du selv rammerne for din første "rigtige" udflugt, som du sammen med dine kollegaer fra holdet udfører og får bedømt. Vietnam byder også på et hav af andre oplevelser. Du kommer til at opleve uforglemmelige templer og pagoder, og du kommer til at se, hvordan de grønne rismarker står i vand, mens de lokale landmænd plejer høsten. Du får set charmerende byer og sandstrande, der indbyder til snorkling eller yoga under palmerne.

Fra Vietnam fortsætter rundrejsen ind i Cambodja og retur til Thailand. På turen gennem Cambodja bliver du udfordret i dine evner i guidning i bus. Her overtager du guidesædet ved siden af chaufføren og leder gruppen. Første gang du sidder med en mikrofon i hånden og kigger ud af den store forrude gennem bussen, mens du formidler, alt det du har lært, kan du ikke undgå andet end at mærke suset i maven.

Som rejseleder er mulighederne dine Efter hjemkomsten fra Thailand får alle elever et opkald fra vores karrierecenter, hvor vi snakker om dine fremtidsmuligheder som rejseleder. Vores uddannede rundrejseledere er i høj kurs i branchen og efter sidste kursus var alle kvalificerede elever i spændende jobs allerede 3 uger efter uddannelsens afslutning.

Fakta om rundrejse og rundrejseledere

  • En rundrejse er en længerevarende udflugt på op til et par uger, hvor gæsterne ser en betydelig del af et fremmed land og forventer, at rejselederen ved mere om rejsemålet, end de selv gør i forvejen.

  • Rejselederen guider gæsterne rundt på attraktionerne og viser de mest interessante steder frem - også de små og mindre kendte områder, som gæsterne ikke selv ville have fundet frem til. I østen er der dog mange steder, hvor det KUN er lokalguiden, der må guide.

  • Rundrejselederen skal selvstændigt kunne lede sin gruppe rundt. Selvfølgelig med hjælp fra lokalguider og de lokale. Det kræver en stærk personlighed.

  • En rejseleder har gæsterne tæt på og med sig hele tiden, og det er vigtigt at leve op til gæsternes forventninger. Man skal altså være social, samtidig med at man nyder sit eget selskab. Derudover er der en stor mængde materiale, som man skal være god til at formidle på en entusiastisk måde.

  • Rundrejselederen skal være ansvarsbevidst og have lyst til at tage beslutninger. På en rundrejse opstår der ind imellem situationer, hvor man som rejseleder er nødt til hurtigt at finde en løsning på en mindre krise og hvor det er nødvendigt at kunne handle med det samme.

 

Nord, Vest - Østen er bedst!

Østen er rammen for nogle af de største vinterrejsemål for Skandinaviske gæster. Her findes hele pakken med kridhvide strande og det klareste blå vand og en befolkning, der altid møder dig smilende og som er yderst hjælpsom. Her er eksotiske madretter, der dufter af en sød blanding af citrongræs og karry i mange farver, beskedne munke, der med samlede hænder bukker dig i møde, og gyldne Buddhaer, som indvier dig i et samfund, hvor et nøjsomt liv er adgangsbeviset til en bedre efterverden.

Her findes destinationer med store uberørte nationalparker, hvor elefanterne lever side om side med etniske minoriteter, og hvor de høje bjerge skaber kulisserne i dit livs eventyr. Historien er lang og dramatik, mystik og overtro er en del af dagligdagen. Storbyerne er enorme verdener for sig, og kontrasterne overalt forplanter sig dybt i en. Det er ikke underligt, at de fleste rundrejser går til Østen, og derfor kan vi heller ikke finde et bedre sted at placere vores uddannelse til rejseleder.

BESTIL DIN RUNDREJSEUDDANNELSE HER


Tilmeld dig vores nyhedsbrev