![]() |
Guidehotellet
Hotel Guitart Central Park - Lloret de Mar – Spanien
Farvel lejlighed, hus eller værelse i Danmark, og god dag guidehotel i Spanien.
Den næste måned hedder din adresse Hotel Guitart Central Park - Lloret de Mar – Spanien.
Et attraktivt 3-stjernet hotel i Lloret de Mars centrum. I de skønneste omgivelser af hav og byliv ligger Hotel Guitart Central Park***, hvor du skal bo og koncentrere dig 100 % om at blive guide. Guideskolen ligger på Costa Brava i Spanien kun 80 kilometer fra centrum af Barcelona. Guidehotellet ligger i den øverste del af badebyen Lloret de Mar med kun få meter til badestrand, butikker, restauranter og caféer.
4-stjernede faciliteter
På Hotel Guitart Central Park bor du på dobbeltværelse sammen med en anden elev (eneværelse muligt mod tillæg). Hotellets værelser har balkon og er alle udstyret med bl.a. satellit-tv, sikkerhedsboks, klima-anlæg og gratis trådløst internet på hele hotelområdet. Du får naturligvis eget bad og toilet, og der er egen rengøringsdame flere gange om ugen, som regelmæssigt skifter håndklæder og sengetøj. Ved hotellets imponerende poolområde kan du læse på guideopgaverne, mens du nyder solen og en kop spansk kaffe. Her er bl.a. opvarmet indendørs pool, flere solterrasser, natklub, barer og restauranter. Desuden er der mulighed for fitness, spa og massage. Selve guideskoleuddannelsen på opholdet foregår primært i hotellets konferencelokaler og fællesarealer. Service og Co. stiller høje krav til faciliterne, og Hotel Guitart Central Park har bl.a. moderne av-udstyr til undervisningen. Meget af tiden rykker vi undervisningen udenfor, fordi en del aktiviteter foregår ved poolområdet, på stranden og i området omkring hotellet.
Uden mad og drikke duer helten ikke
Derfor er det vigtigt, at du får gode og solide måltider, så du har energi til at lære. Med i dit ophold er der inkluderet en varieret morgen- og aftenbuffet med mange forskellige kolde og varme retter. Aftensmaden består af en lækker menu med alt fra lokale katalanske retter til spanske nationalretter samt retter fra det internationale køkken, så velbekomme.
Når man vil lære, arbejde hårdt og udvikle sig selv, er det vigtigt at bo godt, spise godt og sove godt så læs mere om hotellet.
Bestil din guideuddannelse.




