EN FANTASTISK OPLEVELSE OG VENNER FOR LIVET...
EN FANTASTISK OPLEVELSE OG VENNER FOR LIVET...

Skift skolebænken ud med sol og palmer

I over et årti har Service & Co. samarbejdet med en stor del af landets handelsskoler. Det betyder, at vi hvert år sender over 100 HG2 elever afsted på guideskole i forbindelse med deres HG-uddannelse.
Man tager altså to uddannelser i én, og når man er færdig med sin HG, har man også mulighed for at komme ud og arbejde som guide.
Guideskolen bliver afholdt i Nordspanien, og forløbet varer 4 uger. Derefter tager man retur til sin handelsskole og færdiggør sin HG. De elever som bliver kvalificeret til job, får en jobgaranti, og kan med hjælp fra Service & Co. jobcenter rejse ud i verden og arbejde som guide.


Praktikplads eller guidejob?


Hvem siger at det er enten eller? De fleste HG-elever vil gerne afslutte deres HG-uddannelse med en praktikplads, og det bakker Service & Co. op omkring, og synes er rigtig fornuftigt.  Dog er der mange, der vælger at arbejde som guide i deres sommerferie. En god måde at kombinere sydens sol med en fast indtægt.
Det kan være svært, at finde den rigtige praktikplads, og der oplever vi at HG-guideeleverne har muligheden for at bruge tiden, mellem skoleafslutningen og opstarten af en kommende praktikplads, på at arbejde som guide. Der er altså ingen spildtid, og ens ”fjumreår” bliver brugt fornuftigt og på en sjov måde, samtidig med at det giver point til ens CV.

Hvor kan man få job?


Service & Co. samarbejder med en bred vifte af Skandinaviens mest eftertragtede rejseselskaber. Du kan læse mere om hvor du kan komme i arbejde her.
For at blive kvalificeret til job og få jobgaranti efter endt HG-guideskole skal du færdiggøre din HG, og ellers leve op til samme krav, som alle andre elever som har deltaget på service & Co. Du kan læse mere om kvalificering til job her.


Hvem  henvender HG-guideskolen sig til?


Rejsebranchen har brug for alle typer mennesker. Gode guider afspejler gæsterne, og da stort set hele Danmarks befolkning ind imellem tager på ferie søger vi ikke efter en prototype. Vigtigst er, at du har viljen og lysten til at prøve noget nyt.
Et guideskoleophold giver dig ikke bare et job efterfølgende, det giver dig en personlig udvikling, som du ikke kan finde andre steder. Forløbet er intensivt, og stiller krav til dig under trygge rammer. Derfor vil du opleve, at du kommer hjem med en helt anden selvtillid, og et ”drive” som man ikke kan erhverve sig i Danmark.
Tilbagemeldingerne fra landets handelsskoler er også, at HG-guideeleverne afslutter deres eksamener på handelsskolen med et højere gennemsnit end resten af eleverne, og de har større muligheder for at sælge sig selv positivt til kommende jobsamtaler, og får derfor ret hurtigt en ønsket praktikplads.
Så der er også brug for dig!


Hvilke handelsskoler er med i samarbejdet?


• Viborg
• Grenå
• Lemvig
• Svendborg
• Herning
• Skive
• Silkeborg
• Roskilde
• Åbenrå
• Kolding
• Fredericia
• Helsingør
• Horsens
• Hillerød
• Aalborg - Langagervej
• Aalborg - Strandvejen
• Frederikssund
• Hobro
• Randers
• Lyngby
• Frederikshavn
Hvis din handelsskole ikke er på listen, så forhør dig på din skole eller kontakt Service & Co.


Hvordan tilmelder man sig?


Du kan enten tilmelde dig via din handelsskole, eller direkte hos os. Tilmelder du dig hos os, skal din handelsskole have besked om din tilmelding. Når du kontakter os, skal du huske at fortælle, at du er kommende HG-guideskoleelev.
Du kan også tilmelde dig ved at skrive en mail til os på info@service-co.dk med dit telefonnummer. Så ringer vi dig op og får dig booket ind.

Hvad koster det?


Som HG-guideskoleelev får du en betydelig rabat på din kursuspris, da din skole er med til at hjælpe med finansieringen. Det er forskelligt fra skole til skole, hvor stort et tilskud du kan få, men kontakt os på info@service-co.dk  så kan vi oplyse dig om den eksakte pris.
I 2010 kunne mange HG-guideskoleelever tage på guideskole med over 40 % besparelse i forhold til guideskolens normalpris.  –Det bliver aldrig billigere for dig!


Hvad indgår i prisen?


• Flyrejse tur/retur fra Kastrup til Barcelona, inkl. Skatter og afgifter
• Delt dobbeltværelse på vores 3- stjernede skolehotel
• ½ pension (morgen og aftensmad)
• Afbestillingsforsikring
• Al undervisning og alle undervisningsmaterialer
• Min. 2 udflugter i løbet af skoleopholdet
• Diplom og adgang til service & Co. jobbank
• Jobgaranti

Så tilmeld dig nu og vær sikker på en plads på det næste HG-guideskolehold i oktober.