EN FANTASTISK OPLEVELSE OG VENNER FOR LIVET...
EN FANTASTISK OPLEVELSE OG VENNER FOR LIVET...

Tag på guideskole i Spanien under din EUD uddannelse.

Sammen med Service og Co. og Campus Vejle har du nu muligheden for at tage en erhvervsuddannelse med uddannelsesspecifikke fag under ophold i Spanien.
Skal du i gang med en erhvervsuddannelse indenfor kontor, handel, event eller detail og ønsker du et speciale i rejse- og servicebranchen? Så kunne det her være noget for dig.
Service & Co. har i mange år uddannet guider til den danske og udenlandske rejsebranche. Som et led i din erhvervsuddannelse har du nu mulighed for at forbedre dig i dine uddannelsesspecifikke fag ved at tage på guideskole i Spanien. Opholdet i Spanien er 4 uger hvor man vil deltage i undervisningen sammen med de andre guideelever. Opholdet starter med 2 undervisningsdage i Vejle, herefter vil man rejse til Spanien og tage del i undervisningen dernede. Under opholdet vil der komme en underviser ned på skolen der skal undervise eleverne fra Campus Vejle i 2 dage. Udover det deltager man i Campus Vejles online undervisning hvor der er daglig kontakt med underviserne.
Efter 4 uger på guideskolen vil man rejse tilbage til Vejle og færdiggøre sin EUD.

Hvad får du ud af det?
Ved at tilkøbe guideskolen får du mulighed for at arbejde i praksis med de kompetencer, du skal tilegne dig i det uddannelsesspecifikke fag. Derudover kan du kvalificere dig til at få jobgaranti, hvilket betyder at du ved hjælp af Service & Co. kan komme til udlandet og arbejde som guide inden starten på elevplads. Det er et kæmpe plus på CV’et og du får oplevelser for livet.

Økonomi
Selve erhvervsuddannelsen er SU-berettiget efter gældende regler og koster ikke noget at deltage i. Hvis du ønsker at tilkøbe guideskolen koster den 26.695 kr. hvilket inkluderer fly t/r, samt hotelophold og halvpension.

Uddannelser i 2017
Alle vores uddannelser i 2017 foregår i Spanien.

  • April-Maj guideuddannelsen, starter torsdag d. 20. april 2017 - torsdag d. 18. maj 2017

  • Oktober-November guideuddannelsen starter, torsdag d. 05. oktober 2017 - torsdag d. 02. november 2017

Uddannelsen inkluderer; flyrejse tur/retur til Barcelona fra Danske lufthavne, samt skatter og afgifter forbundet hermed. Transport fra lufthavnen til hotellet tur/retur. Skoleophold i delt dobbeltværelse med halvpension på Hotel Aqua Promenade**** med balkon. Hotellet ligger lige ved stranden og det er muligt at få havudsigt mod betaling af tillæg på 450 kr. Al undervisning og materialer er inkluderet. Desuden indgår der flere arrangementer og udflugter. Enkelte ture vil blive udbudt til salg.

Tilmelding
Hvis du har spørgsmål eller ønsker at booke guideskolen sammen med din EUD på Campus Vejle kan du kontakte os på telefonnummer 70 211 222 eller sende en mail på info@service-co.dk.